Rønne Shotokan Karate Do Kai

Træning og forventninger

Osu
JKA Karate er en facinerende sport i særdeleshed, men vigtigst af alt er, at JKA Karate med tiden bliver en livsstil. Med livsstil mener jeg, at JKA Karate bliver en del af ens hverdag, hvor man "er nød" til at træne regelmæssigt.

Kigger man fx. ind i et fitness center, finder man evnen til at træne selv. I fitnesscentret møder man mennesker i alle aldre (ikke børn, men voksne mennesker) der træner hver eneste dag. Andre træner kun alle hverdage, og endelig er der så alle de ”useriøse” der går og feder den, og kun træner 3 gange om ugen.

En ganske sjov betragtning når man ser utroligt ”seriøse karate-ka’er” der træner en gang pr uge, og til tider kun en gang hver anden uge. Hvordan hænger det så sammen? Det gør det heller ikke.

Ginshin Funakoshi Sensei
Niju-kun
Karate is like boiling water; if you do not keep the flame high, it turns tepid.
Funakoshi told his student, "for each day of practice you miss, the positive effects of three days of previous training are lost."

Når man betragter sig selv som særdeles seriøs karate-ka, der forventer at tage alle bælterne sådan trip-trap-træsko, men samtidig kun er villig til at investere 1 time af sin tid pr uge, så er der en skæv opfattelse af hvordan tingene hænger sammen.

Det er ikke et must at træne 2 timer hver eneste dag. Det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget tid man har lyst til at bruge på sin træning. Men det er utroligt vigtigt at afstemme sine forventninger til det niveau man nu har valgt at være på lige nu. Det niveau man vælger at være på, er jo heldigvis også en størrelse man selv kan ændre på hele tiden, i takt med hvordan sit familieliv er, sit arbejde….. eller bare motivation generelt.

Når man taler med nogle at de fitness folk der kun træner 1-2 gange pr uge, så er det interessant at høre hvor bevidste de er omkring egne evner i det at øge deres tempo ved kredsløbstræning, eller øge det antal kilo de kan løfte på vægtstangen.

Nogle vælger så at sige: Jeg vil gerne være bedre, altså må der mere tid til! De øger så deres trænings frekvens og kan se på speedometeret eller vægtstangen at de har forbedret sig.

Andre er afklarede med at de kun vil træne med den frekvens de gør nu…… og at lysten/behovet til at stige i speed på løbebåndet ikke er stor nok til at de vil yde en ekstra indsats.

Der er også en tredje type der kommer i fitnesscentret. Det er dem der shuffler rundt på forskellige hold, eller bare træner det de har lyst til lige netop i dag. De kører typisk ikke efter noget bestemt mønster, de lader deres humør på dagen bestemme. Måske nok den bedste træningsform, hvis man udelukkende betragter det ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt.

Hvor skal vi så hen med alt den fitness-snak, når det nu er karate det handler om? Hvis man som karate-ka forventer at gå til graduering og få et nyt bælte en gang imellem, skal der en vis portion træning til. Hvis man forventer at gå til graduering hver gang der er graduering, skal der endnu mere træning til!

Indenfor JKA Karate, skal som et minimun træne 36 timer mellem hver graduering, hvilket svare til 2 x 1½ times træning hver uge. Dette er minimum, men det er stadig instruktøren der indstiller til graduering.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at lige meget hvor man befinder sig, skal der altid arbejdes for at opnå et nyt bælte. Og hvis man synes at den træning klubben kan tilbyde ikke er fyldestgørende, er der kun en ting at gøre. Man må selv tage teten….. være opsøgende, supplere den normale træning med selvtræning, eller arrangere træning sammen med nogle af sine holdkammerater.

Når man kigger på et hold, eller måske flere hold, kan man altid finde nogen at identificere sig med, ligegyldigt hvad man kigger efter. Det hjælper bare ikke den dag man er til graduering – da er man alene på gulvet, og det er egen indsats der bliver bedømt og belønnet.

Som nævnt tidligere, behøves man ikke nødvendigvis skal træne et bestemt antal gange om ugen for at være en ”god” karate-ka. Det vigtigste er at man er åben når man træder ind i dojo’en og at man har "noget" man efterfølgende selv kan følge op på når man går ud igen.

Men det er vigtigt – lige meget hvor i livet man er - at man afstemmer sine forventninger til den indsats man yder.

MUKIN SHÖRI!
The way to success has no short cuts. (Masahiko Tanaka)

Inspiration & Kilde
www.shotokan.dk
Jean Sørensen