Rønne Shotokan Karate Do Kai


Go to content

Shotokan Tigeren

Start > Artikler

SHOTOKAN TIGER:
Af Rob Redmond
Oversat af Rubi Drost


Symbolet med tigeren i cirklen er Tora no Maki, eller tigerrulle tegningen, blev oprindeligt lavet af en japansk mand, Hoan Kusugi, som var ven med og elev af Gichin Funakoshi, som grundlagde Shotokan Ryu Karate. Det blev fortalt at Kusugi var med til at overtale Funakoshi til at undervise karate i Japan. Han var også manden som først overtalte Funakoshi til at skrive sit kendskab til karate ned i en bog og lovede ham, at hvis han gjorde det, ville Kusugi formgive bogen og lave en tegning til coveret. Han tegnede det specielt til coveret af Funakoshi´s bog Karate-do Kyohan. Kusugi menes at være ligeså medvirkende til at få Funakoshi til at blive i Japan og undervise i karate som Kano var. Figuren i den nordøstlige fjerdedel af cirklen, er en del af tegnerens signatur.

Ryukyu Karate Kenpo, Funakoshi´s første bog om karate, blev skrevet i 1922, plancherne til denne bog blev dog ødelagt under branden efter det store Kanto jordskælv i september 1923, senere det år udgav Funakoshi bogen igen, denne gang under navnet Rentan Goshin Jutsu. Endelig fulgte Funakoshi bogen op med en anden udgave som hed Karate-do Kyohan.

Kusugi blev hørt erklære overfor Funakoshi, at Karate-do Kyohan var hovedteksten indenfor karate. I Japan bliver hovedteksten om et bestemt emne kaldt Tora no Maki. Japanerne lavede ikke bøger oprindeligt som vi kender det, i stedet skrev de deres dokumenter på lange skriftruller, rullede dem sammen og opbevarede dem i et lille kammer, som vores forfædre også gjorde for flere hundreder år siden. Japanerne var stort set gået væk fra denne metode da Funakoshi skrev sin bog, men udtrykket var dybt indgroet i det japanske sprog.


"Tigerens skriftrulle" er i dette tilfælde noget der er specielt ved sproget og betyder "forklaring" eller "nye optegnelser". Billedet af tigeren i cirklen er et ordspil over ordene Tora no Maki, som også kan betyde "Rulle af tiger", skulle det være en gang tigersushi?

Hvis du tager papircoveret af den engelske udgave af Karate-do Kyohan finder du, selv i dag, tigeren i guld mod blå baggrund og hvis du undrer dig over hvem fyren på papircoveret er, så er det en statue af guden Fudo, en af de tolv guder i Buddhismens zodiac. Statuen opbevares i Todaiji templet, den største træbygning i verden, et Buddhist tempel som også er turistattraktion, som jeg var så heldig at besøge i Nara by i Japan, jeg blev temmelig overrasket da jeg kiggede op og så coveret til Karate-do Kyohan kigge ned på mig, statuen er omkring 6-7 meter høj.

Denne Tora no Maki, eller som den almindeligvis kaldes, Shotokan tigeren, er blevet symbolet på Shotokan karate.

En gang imellem bliver jeg spurgt om symbolet ikke er nogens registrerede varemærke og om det bare kan bruges uden tilladelse på hjemmesider, tøj og i karateklubs logoer. Mit svar er, at jeg tjekkede på US Patent and trademark Office´s hjemmeside og fandt kun tre ansøgninger under Shotokan. Kun en af dem indeholdt dette symbol, i den ansøgning var Tora no Maki kun en del af et karateklub logo og ansøgningen var siden blevet opgivet, derfor tror jeg ikke der på nuværende tidspunkt er nogen i USA, som har dette billede som registreret varemærke og da det bliver brugt så meget rundt omkring i USA uden at nogen bliver retsforfulgt, er det min ikke-juridiske-expert mening (som er lige så meget værd som du betaler for den - intet) at ingen kan forhindre dig i at bruge symbolet, tigeren i cirklen, som du nu har lyst til. Tigeren og cirklen er i dag åbenbart blevet som en køleskabsmagnet, det er hvermandseje, som sandsynligvis ingen domstol i USA vil håndhæve på vegne af nogen i Japan eller USA.

Jeg ved ikke hvordan det er med registrerede varemærker i andre lande, så hvis du befinder dig udenfor USA, så kontakt en advokat eller et patentkontor, de skulle kunne fortælle dig om du kan bruge dette i dit klub logo.

Det er vigtigt man undgår at se alle, der bruger tigeren i deres karateklub logoer, som en helhed og med tilknytning til hinanden.

I dag kan man finde tøjemblemer, bælter og bæltespænder, trøjer, halskæder, ringe og mange andre forskellige ting, som er blevet lavet med tegningen Tora no Maki som motiv. Nogle mennesker er ikke klar over, at det specifikt henviser til Shotokan og har derfor medtaget det i klub logoer for klubber som udøver en anden kampsport.

Det er en skam, at nogle er nødt til at bekymre sig over om en tegnet tiger, lavet i 1920´ernes Japan, sandsynligvis inspireret fra et koreansk eller kinesisk tempeltagsbelægning, af Kusugi, bliver misbrugt, men sådan er tiden vi lever i åbenbart.

Karate-do Kyohan har været derude længe og mange udfordrere er dukket op for at overgå den og jeg tror nogle af dem lykkedes. Er denne bog stadig hovedteksten? Selvfølgelig er den det, vær ikke fjollet, du kan kun være først én gang - alle andre, uanset hvor meget bedre de er, er kun efterfølgere.


Derfor:
Værn om vores Tiger!

Sponsor | Start | JKA Karate | Aikido | Træningstider | JKA HQ | ShotokanCup | Site Map


JKA shotokan Karate - Idræt med mening | claus_tue@hotmail.com

Back to content | Back to main menu