Rønne Shotokan Karate Do Kai


Go to content

Børn og Karate

Start



Børns fysiske udvikling og karate

Skrevet af: Morten Tue, Instruktør børneholdene.

Den motoriske udvikling, børn gennemgår til de kommer i puberteten, har betydning for deres evne til at tilegne sig og udvikle nye færdigheder resten af deres liv.Gennem sansning og stimulering af styrke, udholdenhed og bevægelighed vil barnet blive bedre til at kontrollere og koordinere sine bevægelser. Jo større bevægelseserfaring et barn har, des større motorisk "viden" vil det få. Det vil sige, at jo flere bevægelser et barn lærer, des lettere bliver det at lære nye. Derfor bør fysisk aktivitet være en del af ethvert barns hverdag.


Vores Børn er vores fremtid

Rønne Karate Klub går meget op i undervisningen af børn, og de skal plejes og passes så længe de er i vores forening. Vi ser ikke børnene som "små voksne", og karate træningen er derfor anderledes end voksentræningen. Karate skal leges ind i børnene, så teknikkerne bliver en naturlig del af deres bevægemønster.
Dermed er det ikke sagt, at vi ikke stiller krav til børnene, - Der stilles krav til både børnene og til de forældre hvis børn træner karate.
- Kravene til børnene består af den disciplin som karate kræver - Respekt, Høflighed, Ydmyghed og villighed til at lære.
- Kravene til forældrene er simple nok. Vi stiller krav om, at forældrene drager interesse for deres børn og deres idræt, Sørger for at børnene passer deres træning samt stille spørgsmål på børnenes vegne om foreningens virke.
For at honorere de krav vi stiller, bør børn have en alder der svarer til dem. Erfaringsmæssigt bør børn være mellem 8 og 10 år inden de starter, men i store træk handler det om en vurdering af barnets udvikling.


Opdragelse

Karate har en opdragende funktion for både voksne og børn. Når man taler om alder indenfor karate, taler man om hvor længe man har trænet og ikke om hvor gammel man er. Derfor findes der altid en gensidig respekt mellem børn og voksne, hvor man respekterer hinandens tekniske kunnen, ligeså vel som den naturlige respekt der bør være mellem barn og voksen.


Sponsor | Start | JKA Karate | Aikido | Træningstider | JKA HQ | ShotokanCup | Site Map


JKA shotokan Karate - Idræt med mening | claus_tue@hotmail.com

Back to content | Back to main menu